cykelture

Rundt om "vores" bjerg (30-40 min)

Kør til højre ad Rue Paul Morillot, og straks til højre af vejen mod Gorbio. Efter et par kilometer drejes til højre op mod Saint Agnes og det går stejlt op ad hårnålesving. Drej til højre af Cornische des Serres de la Madone og nyd turen hen af bjergkammen og ned bag koaland. Drej til højre forbi koaland og til højre op ad Rue paul morillot.

Gorbio - Kirkegården i Roquebrune - Cap Martin ( 2 timer med Pause i Gorbio og på kirkegården)

Kør til højre ad Rue Paul Morillot, og straks til højre af vejen mod Gorbio, og fortsæt ca 5 km til torvet i Gorbio. Fortsæt ligeud mod A8 af Avenue Artistide Briand og nyd turen der går let ned ad bakke ca 5 km til kirkegården. Fortsæt ad vejen som nu går op igen ad nogle hårdnålesving og så ret stejlt ned til "haute Corniche" D2564, som følges ned til venstre. Følg hovedvejen ind til afvisningen til højre ned mod Cap Martin. Kør ned til højre af Avenue General Leclec og til venstre af D52 for enden af vejen, som fortsætter ned og ud over Cap Martin og ned til strand-promenaden, som du følger tilbage til Carnoles.

Langs kysten i Italien

Togsporet fra Ospedaletti til San Lorenzo al Mare er omdannet til en 24 km lang cykelvej. Man kan køre derover i bil og leje cykler og cykle langs kysten frem og tilbage til Ospedaletti.

Man kan også tage cyklen med toget fra Carnoles til Ventimiglia, og videre til Imperia, og cykle tilbage ad kystvejen (SS1) ca 5 km til cykelvejen starter. Fortsæt de 24 km ad cykelvejen, og når den slutter er der 24 km hjem ad kystvejen (SS1) til Menton. Der er meget trafik på kystvejen i Italien.