Elvandvarmer

Vandvarmeren i køkkenet i stueetagen leverer varmt vand til køkkenvasken, samt til bruse/kar-blandingsbatteriet for enden af badekarret og håndvaskene i badeværelset på første sal. Vandvarmeren tændes på eltavlen i fyrkælderen. Afbryderen ved siden af tænd- slukuret sættes på ”Aut” ved ankomst. Skal der bruges varmt vand hurtigt, sættes afbryderen på ”On”, men man skal huske at sætte afbryderen på ”Aut” samme aften. Ved afrejse sættes afbryderen på ”Off”.

Vandvarmeren i badeværelset på anden sal leverer varmt vand til køkkenvasken og til bruser og håndvask i badeværelset. Vandvarmeren tændes på eltavlen i køkkenet. Se i øvrigt ovenfor.

Tænd-slukuret er rigtigt indstillet, når lampen nederst på beholderen lyser gult umiddelbart efter kl. 23.

Indstilling af urværk for varmt vand

Vandet i varmtvandsbeholderne opvarmes til nattakst mellem kl. 23 og 07.

Ved skift mellem vinter- og sommertid (og ved strømafbrydelse) skal tiden på tænd- slukuret korrigeres.

Den røde knap nederst ved urtromlen trykkes ned og urtromlen drejes indtil korrekt tid er ved overkanten af den hvide viser til højre for tromlen. Derpå skydes den røde knap op igen mod ursymbolet. Det sidste er vigtigt, da uret ellers ikke er tilsluttet.